Tøjproduktion

Fine papirstjerner ✰ DIY

I weekenden lærte jeg at lave en fin, fin julestjerne i papir og jeg har de sidste dage fået øvet mig en stor del på den. Jeg har lavet denne lille DIY, hvis du også skulle få lyst til at prøve kræfter med sådan en stjerne – den er nemlig slet ikke så svær at lave, som den måske kan se ud til.

Den kan laves både i ens papir eller skiftevis med 2 forskellige slags. Jeg er gået all in på Rie Elise Larsen papir til mine stjerner (kan det have noget at gøre med, at vi sælger det inde på mit arbejde?), men de kan f.eks. også laves i tapetrester eller helt ensfarvet almindeligt papir.

Det kunne også være rigtig fint at slutte stjernen af med en fin lille knap i midten eller en anden slags lille detalje. Her må ens egen fantasi sætte grænsen.

Jeg har både lavet nogle, der er til et lille ophæng og nogle til at klistre direkte på vinduerne – de har nemlig sådan et fint mønster, der kommer til syne, når de oplyses.

Go’ fornøjelse med dine egne stjerner ?

23

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tøjproduktion