Evas dåbskjole – forskud på TA-DA

Ja, jeg er altså så pavestolt og tilfreds med resultatet af den dåbskjole jeg har lavet til Eva, at jeg slet ikke kan vente til på torsdag med at vise den frem i mit TA-DA-indlæg. Men som du kan se her bliver der også andre ting for mig at vise frem på torsdag.

Nå, men til kjolen. Jeg blev egentlig færdig med den i fredags, men da jeg ikke havde målt op til længden på den og bare lavet den efter hvordan blondestykket sluttede, så endte den med at blive ret lang. 150 cm fra skulder og ned. Først prøvede jeg at have den hængende og overbevise mig selv om, at det var okay, men måtte til sidst indse, at det var det ikke – det er jo også min ikke særligt høje veninde, der skal bære og det ville nok se lidt fjollet ud, hvis de skulle gå med et slæb efter sig (ikke at hun er under 150 cm høj, men man bærer jo også barnet omkring taljehøjde). Så jeg pillede op og klippede af og rynkede og syede på igen og blev færdig i dag, og nu måler den 110 cm fra skulderen og ned, hvilket er meget mere passende. Faktisk er den nu helt som jeg havde forestillet mig.

Bærestykket er syet i Mauveu Liberty og er kantet med det samme stof. Jeg sender altid mange kærlige tanker i Lines retning efter hun udgav denne DIY. Tænk, hvor mange grimme og mærkelige kantebåndsafslutninger jeg har lavet i mit liv og nu bliver de bare så pæne og flotte hver gang. Tusinde tak Line. Bærestykket lukkes bagtil med 3 knapper og er syet som skjortebelægning. Resten af kjolen ned har jeg ladet stå åben.

Skørtet er helt tynd bomuld inderst og blonde yderst. Begge lag har jeg rynket og syet fast på et stykke satinbånd, der så er syet fast på bærestykket.

Body’en inden under er fra Milibe og kysen er fra Mixed, som jeg i sin tid købte til Idas dåb, så der kommer til at gå lidt igen fra storesøsters dåbstøj.

I mit testing-indlæg spurgte jeg også til, om der var nogle af jer, der vidste, hvorfor dåbskjoler skal være/ofte er lange. Og det var der selvfølgelig en klog læser, der vidste og jeg vil tillade mig lige at dele den info med jer her også:

I gamle dage blev børn døbt i deres første leveuge, for at holde dem varme i en kold kirke kom man dem i dåbstæpper. Disse tæpper blev senere til poser, der kunne varme børnene og omkring 1890 gik man over til kjoler som vi kender i dag. Langt op i 1800-tallet var kjolerne kulørte.

Jeg synes altid det er lidt sjovt at vide, hvor vores forskellige traditioner stammer fra, så tak fordi du delte din viden ud Britt.


Det var vist også nok om dåbskjole for denne gang og jeg kan nu sove roligt og ikke være bange for en gentagelse af forrige uges mareridt, hvor jeg drømte Eva blev døbt i prøvekjolen, fordi jeg havde glemt at sy den rigtige…