#Påsketid

#Essie Flowerista 2015 – fare for nuance-nørderi

Neglelaks nuancer er noget jeg går sært meget op i. En pink neglelak er ikke bare en pink neglelak, den kan svinge helt fra en bubblegum pink til en koralpink nuance. Derfor kan det sagtens forsvares at have 5-6 forskellige nuancer af pink neglelak i sin samling. Jo, det kan det!
Jeg elsker at have neglelak på som en fin lille ekstra accessorie, der lige giver et almindeligt hverdagslook et ekstra pift. Farve og nuance afhænger helt af humør, stemning og tidens trends. De seneste år har vi (mine negle og jeg) været igennem neon-negle, korale negle, blå og senest mintfarvede negle. I Essies nye Flowerista Spring 2015 kollektion fortsætter den mint- og aquagrønne tendens i et par nye nuancer sammen med 2 naturfarver, en mørk blå/grå og en fuchsia-lilla; Blossom dandy, Garden Variety, Picked perfect, Perennial Chic, Petal Pushers og Flowerista.
Det er dejligt forfriskende med en forårspalette, der ikke er fyldt med de traditionelle klare pasteller. Men jeg må også indrømme, at det er en farveskala jeg lige har skulle tygge lidt på – og for nogle af farvernes vedkommende stadig gør. Men det skal nok komme, nogle farver skal man bare se på i lidt længere tid end andre, førend man føler trang til at få dem på. Sådan havde jeg det også med blå og mint og særligt sidstnævnte er jeg særligt forfalden til nu. Den grå Petal pushers, vandt dog mit hjerte med det samme den kom på.

Har du ligesom jeg, trang til at nærstudere de enkelte nuancer inden du køber en ny farve kan du med stor fordel billed google de forskellige laknavne efterfulgt af “swatches” – fx “Essie flowerista swatches“. Er du i tvivl mellem 2 nuancer inden for samme farveskala så søg fx på “Essie Dandy Blossom vs Mint candy apple” og se sammenligninger.

Husk du lige nu kan vinde hele paletten af Essies spring 2015 kollektion og gøre dine egne nuance-betragtninger, sammen med de øvrige lækre sager i velvære-pakken her.
Men skynd dig at deltage, for jeg trækker en vinder senere i aften.

4

  • Mie

    Smid den hellere ovre på indlægget med give away'en. Har linket til det i indlægger

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja tak det ville være dejligt. God påske

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil mægtig gerne smide et lod i puljen. Jeg er også helt vild med neglelak og føler mig nærmest helt nøgen hvis jeg ikke har tid til at få det på.God påske til dig og dine ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Skriv hellere kommentaren ovre på indlægget jeg har linket til i teksten. Det er der give away'en er 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#Påsketid