Lille flæse leo

En lille frø i mosen sad…

…kvark,kvark,kvark…

Denne sang har kørt på repeat i hovedet på mig i dag, da jeg har brugt det meste af dagen på at sy på Evas frøkostume. Jeg har dårligt holdt spisepause, men har bare tænkt, klippet, syet, tænkt lidt mere, syet, målt og limet. Hårdt arbejde betaler sig, for jeg kan nu stolt præsentere mit første helt hjemmegjorte frøkostume i eget design.

Det er en heldragt syet i grøn jersey med hætte på. Jeg har kombineret mønstret fra Elsebeth Gynthers køredragt og buksedragt str. 1 år.

Hætten er kantet med lysegrøn velour som frøens store åbne mund. Oven på hætten har jeg syet 2 runde grønne “puder” fast i halvdelen af cirklen og så har jeg syet øjne i filt på, halvt på “puderne” og halvt på hætten så de vipper lidt op ad.

Lukningen foran fik jeg ideen til ved at lure lidt på et abekostume i Fætter BR. Jeg har lavet en åbning med velcro foran, der er skjult af velourstykket på maven. Velourstykket er syet på forstykket i den nederste halvdel og øverste halvdel sættes fast med velcro.

Her til aften fik jeg prøvet kostumet på Eva og det ikke bare passer hende, men hun ser også mega kær ud i det. Og så skete miraklet, at da Ida så Eva være klædt ud, så ville hun også have sit Pippikostume på. Jeg kunne ikke være en mere tilfreds mor/kostume-syerske.

Jeg ved jeg er ude i virkelig, virkelig god tid med fastelavnskostumerne, men jeg har også virkelig god tid og meget overskud lige for tiden, hvor jeg afleverer begge piger i vuggestuen og endnu ikke skal af sted på et arbejde. Desuden har jeg det tit sådan, at når jeg først har fået en idé, så vil jeg gerne have den ført ud i livet hurtigst muligt. 
Nu kan fastelavn bare komme an, vi er klar.

17

  • Hvor er hun bare en fin frø. Super godt lavet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er du dygtig! Og hvor er dine børn heldige 🙂 Det er også lidt sjovere at sy selv end bare at gå i BR, ik' 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    De er bare for fine – især frødragten er jeg vild med. heldigt at Ida ikke lige ændrede mening og ville være frø, men blev glad for hendes pippi kostume. hilsen Jane

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhr, en lækker lækker frø du har dig der! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De er meget fine. Særligt din yndige frø er så godt tænkt. Jeg ville ønske jeg havde lidt mere af det der med at få tingene lavet. Ofte finder jeg en masse inspiration, bruger tiden på at lægge i inspirations/idémappen og så kan der gå lang tid inden der bliver taget fat på opgaven.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • For Søren da et par mega lækre børn :0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • hold fast de er flotte og sikke nogle skønne unger 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Flot og sød frø!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ååårh, hvor er de søde 🙂 Eva er mega sød i frø-kostumet! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow siger jeg bare. Hvor er pigerne bare flotte og helt klar til fastelavn. Det er da meget sjovere med hjemmelavede dragter end dem fra Fætter BR. Da mine (nu meget store) børn var i fastelavnealderen må jeg indrømme at jeg tog den lette løsning med en tur til BR.God fastelavnsfest når den tid kommer.Kh Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er de bare søde i deres fine kostumer. Godt arbejde! Jeg skal også til at igang med kostume i næste uge, skal bare lige have bestemt mig endeligt for hvad den lille fidus skal være:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow! det er blevet et flot kostume, håber mit ene bliver bare halvt så vellykket som dine to 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skønne unger og flotte kostumer du har fået kreeret. Kender godt til fornemmelsen at når en ide er født så skal resultatet hurtigt frem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er simpelthen så sej. Nøj hvor er de flotte!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • hvor er de skønne, kostumerne!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • skøn skøn frø <3 .. ej hvor må det have været hyggeligt med både den bredmundede frø og med pippi på besøg :)Jeg ville ønske det var mig der selv havde syet fastelavns kostumer. Du er virkelig sej 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lille flæse leo