Slutspurt på udsalget hos Barnlil'

En aften for præcis 2 år siden…

En aften for præcis 2 år siden sad jeg her i min sofa og hæklede og betragtede min mave og tog billeder af min mave og ventede på at få tilpas regelmæssige veer til, at jeg kunne tillade mig at ringe til fødegangen på Rigshospitalet og sige “nu kommer vi altså!”.

Mine veer blev aldrig rigtig særligt kraftige, men jeg vidste, at jeg allerede var 4 cm åben fra et jordemoder besøg 2 dage forinden, hvor jeg også havde fået løsnet hinder. Så ved 23-tiden ringede jeg og sagde jeg var 2. gangs fødende med tiltagende veer og jeg fik at vide vi bare kunne komme derind.

Så en aften for præcis 2 år siden, i præcis samme slags små-regnende og små-blæsende kedelige vejr som i aften, tøffede vi til Rigshospitalet og ankom kl. 23.55 på fødegangen. Havde regelmæssige småveer til kl. 02.15, hvor vandet blev taget. Herefter HÅRDT ve-arbejde i en lille time. 3 presseveer og så fødsel 03.17.

Omkring kl. 6 samme morgen tøffede vi hjem igen med denne lille vidunderlige trold i armene.

Fantastisk!

Nu gør vi klar til at fejre hendes 2 års fødselsdag i morgen.

Hvor blev de 2 år af?

De er stormet af sted samtidig med, at billederne med hækletøjet og maven i sofaen føles som om de er taget for en evighed siden…

9

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slutspurt på udsalget hos Barnlil'