2/52 portrætter af mine børn i 2014

Dukkeudstyr #2: Pusletaske og sengetøj

Til dukkeudstyrspakken Eva skal have i 3 års fødselsdagsgave, har jeg lavet en fin lille dukkepusletaske. Det er en frit fortolket efterligning af denne fine sag fra Carlas Café. Jeg synes Mettes version er super lækker i alt sin enkelhed og med fine tøsede detaljer, og til at starte med var det min intention at købe ind til at lave tasken i lignende materialer. Men jeg blev lidt utålmodig og ved et kig i gemmerne, havde jeg faktisk passende materialer til hele tasken liggende. Så det blev et helt omkostningsfrit syprojekt – virkelig dejligt her i januar måned (og en god reminder (til mig selv, men tag den gerne til dig, om du vil) om lige at tømme lidt ud i lageret, før man farer ud og køber nyt!). Og jeg er blevet ovenud tilfreds med resultatet og det personlige præg jeg har fået sat på tasken.

Af den aller sidste Liberty-rest kunne der lige blive til et sæt dukkesengetøj også. Så nu kan dukkerne og Eva sove i matchende sengetøj.

8

  • Mie

    Mange tak 🙂 Og jo, jeg sover skam en hel del ;)Som med så meget andet tror jeg det handler rigtig meget om prioriteringer. Desuden er det at være kreativ og sidde og nørkle med et eller andet, min måde at slappe af på og det vil jeg meget hellere end at sidde i sofaen og se en film fx.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tak 🙂 Den her var i hvert fald nem at sy og også nem at tilføje endnu flere lommer på, hvis det skulle være 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tak, jeg glæder mig også så meget til at give hende den, så jeg tror næsten jeg glæder mig mere til hendes fødselsdag nu end hun gør 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tak 🙂 Snup du bare løs, har jo selv snuppet ideen fra efterhånden en del andre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den er virkelig fin! Du er altså bare rigtig god til at få ideerne OG få tingene til at ligne (og være!!) en million!! 🙂 tak for inspiration! PS: føler mig i øvrigt også inspireret af at du får et kreativt liv til at sammensmelte med familieliv og arbejdsliv og stadig har tid til at sove en gang i mellem…. Det forestiller jeg mg i hvert fald du gør! 😉 Jeg er netop på vej til at starte på arbejde igen efter at have været på barsel et års tid med min lille datter, og jeg ønsker og håber jeg vil finde tiden og overskuddet til både familien, jobbet og kreativiteten, og glæder mig over at se her i din blog, at det rent faktisk KAN lykkes. 🙂 Tak for at vise mig det! 🙂 Mange hilsner Inger-Marie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Minder mig om at min datter ønsker sig en pusletaske – med mange lommer :-)Den ser fin ud, den du har fået lavet :-)Kh Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikken sød pusletasken til dukken! Tror at babymor, altså din datter, bliver glad. Det er en super god gave for en 3-årig. Og når mor selv har lavet den, så er den dobbelt så kær 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej hvor er den bare skøn, pusletasken. Min datter har fødselsdag lige om lidt, og hendes bedste legetøj er dukken.. så jeg vil da helt sikkert være fræk at snuppe denne fine idé til en fødselsdagsgave til hende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2/52 portrætter af mine børn i 2014