30 day photo challenge: Day 21 - Pretty pattern

Den der ler sidst…

Kan man andet end at elske IKEA? Jeg kan ikke, men meningerne om det er lidt delte herhjemme så i freddags fik jeg fripas til at tage helt alene i IKEA og købe en rumdeler + hvad vi ellers lige manglede til Idas nye værelse. Det var skønt og til at starte med følte jeg mig også som i begyndelsen af historien om Palle alene i verden, hvor det hele stadig er spas. Mere seriøst blev det da jeg kom til Tag selv og så hvor stor kassen jeg (alene!) skulle have bugseret med hjem. Jeg fandt en fladvogn og fik vippet kassen op derpå blot for at finde ud af, at den havde defekt forhjul og kun kunne køre skråt mod højre. Det lykkedes mig dog at få den gennem kassen og ud af varehuset.



Nogen må have grint deres bag i laser, hvis de så mig komme susende skråt sidelæns ud af IKEA med min ustabile oppakning og som det første blive grebet af fredagens kraftige blæst, der nær havde taget mig og min blå sæk med småting med sig. Et vognskift måtte til og jeg fik med en del møje min kæmpekasse over på en anden forladt fladvogn. Så skulle jeg bare finde min bil. En opgave der nok havde været en del lettere, om jeg havde bemærket, hvor jeg havde parkeret den da jeg ankom!

Næste udfordring blev så at få kæmpekassen ind i bilen, hvis rummelighed pludselig virkede yderst begrænset (hvilket de 2 autostole på bagsædet og den kæmpe pose tøj til Mødrehjælpen heller ikke ligefrem hjalp på). Men hvor der er vilje er der vej og jeg havde i den grad ikke tænkt mig at opgive og returnere kæmpekassen igen. Og selvfølgelig kunne jeg da få den ind i bilen og kan hermed viderebringe denne servicemeddelse om at en Expedit-rumdeler fra IKEA med 8 rum lige præcis kan skubbes ind mellem de 2 nakkestøtter på bagsæderne i en Skoda Fabia Combi. Undgik dog ikke Hr. Snus-fornuft-I-told-you-so’s bemærkning til sin kone, om at det er så typisk, at folk ikke tænker over de skal have tingene med hjem, når de går rundt inde i varehuset, hvorefter han nikkede over mod mig og mit forsøg på så overlegent som muligt at mase kæmpekassen ind i Fabia’en uden at gøre skade på hverken bil eller møbel.



Men den der ler sidst, ler som bekendt bedst og uden nogle tilskadekomster på hverken materiel eller personer, stod denne rumdeler lørdag morgen samlet på Idas nye værelse, klar til at blive indtaget af legetøj og legebarn.

16

  • Ser super godt ud hendes nye værelse. Ville ønske jeg kunne få en tur i IKEA uden mand og børn, men er sikker på det blir en dyr fornøjelse, er nok derfor manden altid er med til at slå min begejstring for alle de smarte opbevaringsløsninger lidt ned :)Kig forbi min blog og se mit nye krea-rum som selvfølgelig er blevet indrettet efter en tur i IKEA 😉 Mvh Diana.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Og forresten Gitte; sengetøjet har jeg selv syet af stof jeg har købt hos Malika og Rosa, men jeg tror ikke man kan få det mere, i hvert fald synes jeg ikke jeg har set det i shoppen noget tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tak for alle skulderklappene, lyder til de fleste af jer ved lige hvad jeg taler om ;-)Kreafabrikken; jep har også været der med overbelæsset bustur og hvide knoer – det er nu noget nemmere nu man har bil 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er fanme en dygtig kvinde. Sejt at du fik men mast ind i bilen….Og godt du ikke havde unger med i IKEA, for så havde du fået din sag for… Og den er da bare drønsmart den der rumdeler. Jeg har købt en brugt. Som skal males. Men lurer lige på om jeg skal tage den nemme løsning, og købe en ny.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser VIRKELIG godt ud! Godt gået!! 🙂diary.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • He he hver gang jeg er i IKEA og står med den der bunke af kasser og alskens skønne dimser i alt for store størrelser, minder jeg altid mig selv om dengang (i tidernes morgen), hvor jeg boede i København og ikke havde bil. Så skulle man bugsere sig hjem fra Kongens Lyngby i en knap så royal gul bus med tørrestativ, reoler, potteplanter og så lige den der diskrete blå IKEA-pose med det løse. Der var der virkelig grund til at klappe sig selv på skulderen for, at man overlevede endnu engang, for som du også skriver, så starter alle IKEA-ture bare så overskudsagtige og ender i det modsatte. Men fint er det blevet på tøseværelset!! Mvh Louise (tidligere Kreafab, nu Kreafabrikken, men stadig med på en kigger hos dig og dine søde tøser). Og så vil jeg egentlig godt lige tage hatten af for din solide gang expedit-reol-jonglering. Det kræver sgu muller!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • He he, hvor der er vilje er der vej. Godt gået! Jeg har en bil magen til din og undrer mig tit over hvor meget der kan stoppes ind i den. – Og sikke et sødt børneværelse. Hvor er sengetøjet fra?Kh Gitte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tommel op. Den er jo skabt til det værelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • IKEA er intet mindre end fantastisk 🙂 Og der kan faktisk være meget, selv i en bette Fiat Punto – Og så kan man ellers bare le af de gamle der så snusfornuftigt sagde at jeg ikke ku få plads 🙂 Super godt gået, at du hverken skadede bil eller møbel, og hvor er værelset blevet fint 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • You go girl!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sådan Mie! Man kan, hvad man vil:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sikke et fint resultat. Jeg har også længe haft planer om at skulle have en rumdeler til børneværelset. Den er meget fin til et deleværelse 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Klap dig selv på skulderen. Hurra for at man sgu da for fanden kan selv. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Le for dælen – LE!Så godt gået. Jeg er desværre ikke den store tilhænger af Ikea, da jeg ikke gider gå igennem det hele, når jeg f.eks. har kapituleret og hentet stearinlys. Hvorfor skal jeg så se på lamper og senge og tæpper og alt-muligt-andet-jeg-godt-ved-jeg-ikke-skal-have-ever?!?Men…nu har jeg set en højstol, som lige passer perfekt til Andrea. På onsdag er det derfor min tur 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nok har du bakset med at få den hjem, men resultatet er da bare helt fantastisk! Og hvor er det dejligt at dit datter lige titter frem i det ene "hul" … Kh Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • godt gået:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

30 day photo challenge: Day 21 - Pretty pattern