Jord under neglene...

Kuk kuk fra Falster

Jeg er som tidligere nævnt taget til Falster i denne uge. Hernede har jeg bl.a. lært min mor lidt om, hvordan man bruger Photoshop. Hun har nu fået kreeret denne collage – af mig selvfølgelig.

Vi får rigtig tit at vide, at Ida Evelyn ligner sin far vildt meget, hvilket vi også kun er enige i. Men når nu jeg ser babybilleder af mig selv, så glæder det mig at kunne se, at nogle af mine træk også går igen i mit eget afkom.


I går og i dag har stået på ren afslapning med familien, tour de genbrugs’er og hygge i haven. Ida Evelyn har virkelig nydt at have selskab af sin store kusine Asta og fætter Bertil og os voksne har virkelig nydt at sidde og dikke dikke den lille (hele-tiden-sovende) Dagmar, der bliver 4 uger i dag.

Her til aften har jeg fået syet 4 savlesmækker af en rest fra et stiklagen og noget af det vintagestof jeg har fået høstet i dag og noget som moster havde med til mig fra Bornholm. Der er nemlig mange tænder på vej hjemme hos os og dertilhørende utrolig meget overskydende mundvand, så savlesmæk er blevet et must i forbindelse med Ida Evelyns påklædning. Jeg har billeder af det hele, men kan ikke finde ud af at overføre til mine forældres computer, så de må vente til jeg kommer hjem til Frederiksberg igen.

Til sidst vil jeg gerne reklamere for et multikreativt blogtræf på Sjælland, læs mere om det her hos Mia. Jeg regner bestemt med at deltage, gør du?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jord under neglene...