Mal-selv-invitationer

Sukkerfri is

 

Pas på! det er en haj

For lidt tid siden, fik Ida en mindre åbenbaring og spurgte, om vi ikke kunne lave nogle is uden sukker, for så kunne de måske få lov at spise dem lidt oftere. Slet ikke nogen dum idé.

Jeg har tidligere lavet en del is, både med og ude sukker, men kun i portioner, aldrig som ispinde. Så jeg skyndte mig at købe ispinde-forme fra HABA med hjem fra arbejde og så har der ellers været nogenlunde konstant gang i ismejeriet siden.

Vi laver kun flødeis, men putter alt muligt forskelligt i dem alt efter humør og husbeholdning. Idas favorit er med hakkede vindruer i, Eva har ikke givet udtryk for en favorit, de virker lige gode på hende allesammen. Os voksnes favorit må klart være med lakrids, gerne med et touch af hindbær også.

Som udgangspunkt har jeg fulgt Madbandittens opskrift og så blot freestylet med “fyldet” – både hvad angår smag og mængde.

Meget enkelt består en portion af følgende:

  • 3 æggeblommer
  • 3 dl fløde
  • 2 spsk sukrin melis/sukker
  • 1 tsk vaniljepulver
  • smagsvariant fyld: en god håndfuld mosede bær/ hakkede vindruer/ 1 spsk rålakridspulver eller hvad man nu føler for skal i isen

Med denne portion kan jeg lave 4 ispinde i formen og få en lille halv liter is i en boks. Tag evt. fra til boxen inden du kommer smag i og lav en god voksenvariant, fx med lakrids.

Og så ikke mere fotografering af de is – nu skal de spises!

4

  • Mie

    åh ja det er også en klassiker, fik dem selv meget som barn, men har sjovt nok aldrig afprøvet dem på mine egne børn. Det må på to-do listen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    nej vel 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • En meget simpelt model som mine drenge elsker er en halv brun banan – uden skrald – på pinden, i sølvpapir og i fryseren.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nøj, frostne fisk har aldrig virket mere fristende :D- Annewww.venterpaavin.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mal-selv-invitationer