Dagens outfits

Magi på flaske

Den anden dag vovede jeg mig ind i Sephora. Selvom det er ved at være noget tid siden de åbnede ide i Illum, har jeg ikke været derinde før. Både fordi det er ikke er helt så tit jeg lægger vejen forbi indre by (og jeg lidt glemmer den er der) og fordi jeg ved, at jeg meget let bliver fristet over økonomisk evne (og behov) sådan et sted. Men nu blev det altså tid til et besøg, under påskud af, at jeg skulle se om de havde fået deres populære neglelakfjerner på hylderne igen. Og det havde de!

I dag har jeg fået afprøvet den, og det er altså som de selv skriver på flasken; magic in a bottle!

Meget imponerende og effektivt og da de er lavet uden acetone (og heller ingen parabener) bliver hverken negl eller fingre udtørret. Eneste minus er, at man ikke kan bruge den på tæerne – medmindre man altså er yderst akrobatisk og/eller har absurd lange tæer.

Til jyske neglelak-brugere kan jeg serviceinformere om, at Salling i Aarhus (er det egentlig helt og aldeles lavet om til dobbelt-a nu eller hvordan er det lige med det?) også fører et lignende (og faktisk også en del billigere) produkt af eget mærke. Min veninde, der tit er på de kanter, har købt en til mig, men jeg ikke fået den endnu, så kan ikke sige om effektiviteten er lige så stor.

Jeg købte kun 2 andre småting i Sephora og måtte virkelig lægge bånd på mig selv, da jeg opdagede de er begyndt at føre Benefit kosmetik derinde. Jeg er meget materialistisk anlagt og netop dette make up-mærke kan altså få mit hjerte til at banke lidt hurtigere. Synes det er super lækkert fra yderst til inderst og jeg har før skrevet lidt om det her. Så det er kun fordi jeg ikke rigtigt manglede noget make up og fordi jeg har fødselsdag lige om lidt, at jeg fik overtalt mig selv til ikke at købe noget (den dag i hvert fald). Store klap på skulderen til mig!

6

  • Det er sgu da genialt… måske jeg skulle forbi Salling;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg drømmer også om dette produkt, som jeg har på fornemmelsen er svaret på alle mine neglelakbønner. Tak for tippetom Århus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skriv du bare Århus. Det er kun medarbejdere i Aarhus Kommune, det skal bruge det skrækkelige Aa. Vi andre må gerne følge dansk retskrivning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Satme smart men der er dælme også langt til Århus fra lille Toftlund her i hjertet af Sønderjylland 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Ja kan varmt anbefale den. Og de havde mange på hylden i går – de har ellers en tendens til at blive hurtigt udsolgt. Også go aften til dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, jeg har godt set, dem det er altså vildt smart også uden al den mystike kemi! Det er da lige mig, jeg hader alm. neglelakfjerner som udtørrer neglebåndene så vanvittigt meget. Ha ha ja det er noget af nogle lange tæer, der skal til, for at få dem derned 🙂 nå men kan da se efter din anbefaling, at sådan én skal jeg da ha fat i 🙂 ha en dejlig aften

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens outfits