Det lugter lidt af l**t

Men hvad skal man kalde det?

Advarsel: anstødelige ord kan forekomme i dette indlæg…

Vi er jo i gang med at potte-træne Ida – ja faktisk har vi helt sprunget potten over og er gået direkte til toilettet, så vi toilet-træner vel nærmere. Og det går virkelig godt. Der er stadig små uheld, men ikke dagligt, så det er til at klare. Efter eget ønske sover hun også uden ble om natten, hvilket indtil videre også er gået godt. Meget dygtig pige på kun 2 år og 7 måneder (ja, mor er stolt!). Det med tisseriet fangede hun efter et par dage, det store har tilgengæld drillet lidt, men er vist ved at være der nu. Og med alt dette toilet-træning så snakker man jo meget om, hvad det er der kommer ud. Jeg har altid haft det fint nok med, at det hedder “lort”, da det jo ikke er noget man så tit sætter ord på. Altså lige indtil man får børn vel og mærke.

Når emnet har været oppe i både Idas og Evas mødregruppe (for det kommer helt sikkert op på et tidspunkt i enhver mødregruppe), har jeg oplevet at stå lidt alene med mit “lort”, som de andre mødre kalder for alt muligt andet end det, og det har faktisk gjort mig en lille smule usikker på mit eget ordvalg. Men har det virkelig så meget “bandeords-status”, at det ikke er ok at lære ens børn, at det er det hedder? Jeg mener, det er jo dét det er – altså lort. Jeg er helt enig i, at det ikke er et særlig pænt ord, men det er jo heller ikke små rosenknopper der kommer ud, så hvorfor ikke bare kalde en spade for en spade?

Jeg har prøvet at kalde det for pølser, når Ida og jeg sammen har siddet ude på toilettet og betragtet og talt om hendes bedrifter (for ja, det gør man så åbenbart også meget, når man har fået børn i den alder). Dette har dog mest affødt nogle lidt spøjse samtaler om, at man ikke kan spise de pølser Ida laver, men vi kan godt spise de pølser far laver i køkkenet, for far laver rigtige pølser…

Hvad synes du? Må man lave lort hjemme hos jer og hvis ikke, hvad laver man så?