Vi suser videre...

Kransekagen

Traditionen tro bagte to af mine veninder og jeg kransekagen til årets nytårsfest. Det er en tradition vi begyndte på tilbage i 2000, hvor vi stadig gik i gymnasiet. Og vi er stadig de samme tre, der bager den til (stort set) de samme gæster. Hvor fantastisk er det lige!?

På trods af vi nu har bagt den i tretten (!) år, ender det ofte med at blive årets matematiske udfordring for os at lave den af den ene eller anden grund. Men det lykkes hver gang – også det år, hvor vi måtte stabilisere kraftigt på midten af tårnet, fordi vi havde regnet forkert og bagt to ringe i samme størrelse. Et år lavede vi også et overflødighedshorn. Og jøsses, hvor det voldte os hovedbrud! Udover at vi simpelthen ikke kunne gennemskue den matematiske fremgangsmåde i forøgelsen af ringenes størrelse, så viste det sig også, at vi havde regnet forkert på årstallene. Vi troede nemlig det var ti-året for vores kransekagebagning, og dermed årsagen til opgraderingen til overflødighedshorn, men fandt på selve nytårsaftenen ud af, at der altså kun var gået 9 år… Året efter lavede vi bare tårnet som vi plejer, og det holder vi vist bare fast i.

2

  • Mie

    Tak i lige måde 🙂 Vi nyder også både traditionen og at vi stadig er beriget med så mange dejlige mennesker i vores liv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sikke en fantastisk tradition! – og heldige (vedvarende) gæster!Rigtig godt nytår til dig og dine :)// Rikke //

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi suser videre...