Boldbad og babymos

100 bolde og 1 baby i kravlegården = meget glad baby (og lidt misundelige blikke fra storesøster).

Glæden var også stor, da vi for en halv måneds tid siden begyndte på at give Eva lidt grød til aftensmad. Helt modsat Ida tog hun veltilpas fra allerede ved første måltid og spiste hele den dl. grød jeg havde lavet til hende og sov så fortrinligt den følgende nat. Efter halvanden uge med grødglæde hver aften ville vi begynde at sætte op til 2 måltider og gav hende noget frugtmos til frokost. Igen stor succes. Men så stoppede succesen. Efter frugtmosen til frokost ville hun ikke længere spise grød om aftenen. Til at starte med har jeg bandet mig selv langt væk over at give hende frugtmos, for så er det jo nok derfor hun ikke vil have det andet ikke søde grød. Så jeg har blandet, pisket, moset, givet op og bare givet frugtmos, men ingen ting gider hun spise. I bedste fald åbner hun bare ikke munden, men oftere begynder hun at græde, når vi prøver at give hende mad. Da jeg prøvede med gulerod- kartoffelmos lignede hun nærmest en, der var ved at kaste op.

Da grød blev prøvet første gang og var et hit.

Uhmm, det var lækkert, giv mig straks mere af det!

Det kan godt være ammehjernen er på retur, men så bliver den da overtaget af mos-på-hjernen. For hold da op, hvor jeg tænker mange tanker om det grød: skal hun prøve at have det nu i stedet for senere?, mon hun hellere vil have noget med anden smag?, nej, man skal vist blive ved at prøve med den samme smag, okay, skal hun da bare have lov at spise frugtmos?, måske det hellere skal være det hun startede med at prøve?, ej, det er nok alligevel bedst med det jeg laver selv med rene øko-ingredienser, nå, hun kommer nok bare aldrig til at spise fast føde….

Det eneste der får mig til ikke at gå helt i panik er, at hun stadig sover rigtig godt om natten (og om dagen) på det mælk hun får, så hun går ikke rundt og sulter. Og selvfølgelig ved jeg godt, at det nok skal komme, det er bare underligt, når det nu startede så godt. Men jeg tager ja-hatten på og fortsætter ufortrødent med at tilbyde hende mos i tide og utide – ja, jeg gør så!