Vi tog et s-tog…

Lige da jeg smækkede hoveddøren i morges på vej til rytmik i Børnehuset på Vesterbro, kom jeg i tanke om, at mine nøgler ikke lå i lommen, men inde på hylden i gangen – dohh! Jeg gør det ellers ALDRIG, men det gør jeg så åbenbart. Derfor tog bøllen og jeg på en lille ekstra udflugt efter rytmik til Nordhavnen, for at besøge faren og få nogle nøgler med hjem.

Nede i barnevognen skimtes både det færdige baby-patchworktæppe og en efterhånden meget nysgerrig baby. Jeg har prøvet at stable hende op med puder og tæpper og forsøgt mig med en sele, der ikke rigtig er til barnevognen, men den er altså ikke skabt til, at man skal sidde op i den. Det er til gengæld den tilhørende klapvognsdel, og det har gået og ulmet inde i mig med tanken om, at vi skulle sige farvel til barnevognen og goddag til klapvognen. Men samtidig med dette skift skal pladen også ud af Voksi-posen og moren skal erkende, at hun ikke længere har en lille nyfødt baby, men sådan et rigtig lille barn, der sidder op i en klapvogn. Det skete dog i dag mere eller mindre. I hvert fald har jeg her til aften fået forvandlet barnevogn til klapvogn.

For at få Voksi-posen til at passe ned i vognens seler skulle jeg sprætte nogle syninger op.

Det er altså lidt angstprovokerende at stå med en opsprætter og “snitte” lige igennem ens dyrt indkøbte og højt værdsatte Voksi. Men resultatet blev godt og der kom kun de tiltænkte huller i betrækket.

Ida var gået i seng inden jeg blev færdig, derfor er det Ko, der fremviser resultatet, men han gør det nu også meget godt synes jeg (nu siger min mand godt nok, at en ko ikke kan være hankøn, det synes jeg nu bare den er).

Jeg glæder mig til at skulle ud at trille i morgen og se, hvad Ida siger til at sidde i klapvogn og til at have det store udsyn. Ham Koen ser i hvert fald ud til at nyde det…