Lidt ting vi kom til at tage med hjem

Urtehave-udvidelse


Så fik jeg taget mig sammen og fik etableret en lille urtehave på vores anden altan mod vest. Selve altankassen er en lille smule mindre end på vores sydvendte altan. Både fordi der skal være plads til et lille bord og to stole på denne altan også og (måske lidt mere) fordi de kun havde denne størrelse tilbage henne hos Isenkræmmeren. Desværre havde jeg ikke nok jord tilbage fra den anden altankasse, så det må jeg over i Netto og købe i morgen.


Jeg har plantet de tre krydderurter vi bruger mest; purløg, koriander og basilikum. Jeg glæder mig især over udsigten til at kunne blive selvforsynende med frisk koriander hele sommeren – uhm! Jeg håber virkelig urter overlever, har desværre kun dårlige erfaringer med deres overlevelseschancer, men har indtil videre også kun prøvet at holde dem indendørs. Som ekstra pynt og i tilfælde af det værst tænkelige for mine urter, har jeg også plantet en rødlig hortensia og en orange tagetes (ja ja, jeg kan da snart et par plantenavne).

Lige nu har planterne selskab af hoppedyret Møffe, der står og skammer sig og lugter af plastik ude på altanen. Men det er som sagt meningen, at vi skal have et lille bord og to stole, hvor man lige kan få sig en kop kaffe om eftermiddagen eller aftensmad for to. Vi har tænkt på at få sådan et klapbord, der kan sidde fast på gelænderet, så det nemt kan klappes væk. Er der nogle af jer, der ved hvor man kan få sådan et?

7

  • *fnis* Er du så officielt en urtekusse nu? *fnis* (AAhhhrr, elsker det ord)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Mivs; ja, det glæder jeg mig virkelig også til – og har gjort i mange år, ahh første sommer med altan:-)Husmoder; Ha ha, urtekusse, det havde jeg aldrig hørt før 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser bare rigtig godt ud Mie. Kan godt forestille mig at sidde ude på podiet en sommeraften og nyde krydderurternes duft. Godt arbejde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Ja Annemette, det kan godt være vi vil få større held med at få dem til at overleve, hvis de regelmæssigt får noget vand 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er altid dejligt med friske krydderurter.. :o) Jeg har også ofte problemer med at overlevelses procenten på diverse krydderurter er meget lav.. Men mon ikke det skyldes at undertegnede ind imellem glemmer at disse krydderurter også skal have vand ;o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tak for tippet, kiggede lige på det, men det skal helst være sådan et, der ikke skal skrues fast på noget. Så googlede lige lidt videre og fandt det perfekte lige her http://www.meganart.dk/mobelshop/product_info.php?products_id=2589&from;=kelkoo. Så nu er det bestilt – helt uden mandens godkendelse, men nogle gange må man jo bare handle hurtigt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg mener man kan få sådan et klapbord i Ikea 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt ting vi kom til at tage med hjem