Til sammenligning – og om børn der gror

Øverst det billede vi brugte af Ida til hendes dåbsinvitationer og nederst det vi har brugt af Eva til de nyligt udsendte invitationer.

Jeg kan forundres lige meget over deres mange ligheder og uligheder. F.eks. hvor har Eva dog fået alt det mørke hår fra? Alle vi andre har været skallede og derefter lyshårede som børn. Og hvor er vi dog heldige at have fået 2 så lige dejlige og bedårende pigebørn.

Når jeg ser på det øverste billede af Ida, bliver jeg også en lille smule melankolsk, for hvor blev dog denne lille spøjse baby af? Hun er bare allerede blevet en stor pige, der kan alt muligt og som fylder 2 om ganske kort tid. Jeg kan slet ikke forstå, hvor den tid blev af og lige om lidt er det min lille Eva, der er blevet stor og dygtig til alt muligt. Puha! Men der er selvfølgelig også en helt ny verden og muligheder for et helt andet slags forhold mellem mig og mine piger end den slags man som mor har med sin baby. Det glæder jeg mig også enormt meget til og er allerede så småt begyndt at kunne dyrke lidt med Ida og kan mærke, hvor vildt det føles, når man kan se man lærer hende noget nyt og skaber nogle fælles oplevelser og erfaringer sammen.

Men små søde, bløde babyer bliver jeg nok aldrig rigtig træt af og man vil nok altid være lidt nostalgisk og romantisk tænkende omkring sine børns første babytid – det ved jeg i hvert fald, at jeg altid vil være.

(Og bare lige for at understrege Moder Naturs urkraft, så løber mælken helt vildt til nu, bare af at skrive dette indlæg)