En lille hurtig bamseflirt...

SFO-tid

Så har vi (endelig) fået taget hul på SFO-livet. Vi fik fulgt Ida afsted den første dag med kølig forårsstøvregn og sommerfugle i maverne.

Hvis jeg selv skal sige det, tog vi alle 3 oplevelsen i stiv arm – også efter vi fandt ud af vi havde misset intromødet ugen forinden. Ellers en meget fed start på tilværelsen som skolebarns-forældre. Men noget siger mig, at det nok ikke bliver det sidste forældremøde vi overser, så vi valgte at tage det med ophøjet ro og lade SFO-livet komme til os, som et par åbne blad uden for mange forberedelses informationer at læne os op ad.

Her efter de første 2 uger tager Ida stadig det hele i stiv arm – ja faktisk mere end det. Det er som om SFO-livet og Ida bare har gået og ventet på at skulle trives sammen. Hun NYDER det. Selv når jeg kan høre på hendes fortællinger, at hun har mødt lidt udfordringer i løbet af dagen, så er det som om, hun mest af alt er vokset og lidt stolt af, hvordan hun klarede sig igennem det (fx at skifte bluse fordi den hun havde på var blevet våd).

Ida er glad og så er vi forældre også glade, selvom det nok kræver lidt mere tilvænning for vores vedkommende førend vi får SFO-livet lige så meget ind under huden som Ida allerede har. Efter 3 dage præsenterede hun Eva og jeg for alle de pokaler “vi” har vundet, da vi afleverede hende og passerede pokal-glasskabet på gangen. Jeg tænker, at så føler man sig allerede som en stor del af fællesskabet, når man på den måde tager medejerskab for alle tidligere sejre.

Skoletasken har Ida fået i tidlig fødselsdagsgave af mormor og morfar. Jeg havde ellers forestillet mig, at hun først skulle have den senere, da de jo ikke rigtig bruger den til andet end madpakken her i starten. Men som Ida så rigtigt pointerede, så var det da underligt at skulle starte på en skole, uden en skoletaske. Jeg havde så også forestillet mig, at den skoletaske hun skulle have var noget i stil med denne. Igen tog jeg fejl. Ida mente bestemt, at det skulle være noget præcist som denne. Kompromisset blev en begynder Jeva-model (som mor selv havde det) med en French-kitty agtig kat og en masse sølvglimmer detaljer og alle er glade.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En lille hurtig bamseflirt...