En vigtig reminder!

Se os, vi tager til Jylland!

Ferieplanerne er endelig faldet helt på plads. Det bliver en blanding af staycation og Jyllandstur. På vores staycation skal vi lave alle mulige hyggelige ting rundt omkring, men med base herhjemme. På Jyllandsturen skal vi til gengæld have et par skiftende opholdssteder, startende med Århus. Her skal vi selvfølgelig på Aros, Den gamle by og hvad vi ellers kan støve op eller falder over. Vi er totalt novicer i Jyllandsfærden. Jeg måtte google “kort og Danmark”, da jeg skulle have overblik over geografien og planlægningen af vores tur og blev (lidt pinligt) en lille smule overrasket over Århus’ placering. Troede faktisk den lå lidt længere oppe i “næsen”.

Men nu får vi styr på ham der Jylland. Og vi skal sejle derover! Noget børnene synes er intet mindre end fantastisk. De har heller aldrig prøvet at sejle på noget større end kanalrundtfarts bådene, så at skulle køre en bil op på en færge, er da ret vildt!

De har heller aldrig været i Jylland og de har et par gange været at spørge “hvad er det nu det hedder, der hvor vi skal hen? Amerika eller Kina?”… Ja, det er nok ikke for tidligt, vi får prioriteret lidt Danmarksferie vest for Storebælt.

Og som om det ikke var nok, så skal vi også prøve livet som campister. Vi har nemlig booket en fastliggende campingvogn længere oppe nord på i nogle dage. Dét glæder vi os til. Egen campingvogn. Simpelthen. Heller ikke noget vi har prøvet før nogen af os og vi har store forventninger til det lille hjem vi skal bo i. I det hele taget glæder jeg mig helt vildt til at skulle tilbringe tid sammen og opleve en hel masse, stort som småt, med min egen lille familie, noget der kun bliver sjovere, mere afslappende og hyggeligt i takt med de bliver større.


Og lige en forespørgsel her til sidst;

Som sidste punkt på vores Jyllandstur skal vi køre fra omkring Mors og mod Billund, hvor vi skal forbi LEGOland den sidste dag. Men dagen inden, skal vi opleve et eller andet. Så er der nogle der kan anbefale noget at se/opleve/spise/smage/overnatte på den strækning i det jyske?

20

  • Mie

    Ja, det kunne klart være en mulighed

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Orkk, ja du kan tro vi slapper af og vil fortsætte med dette 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Uhh, det lyder en smule klaustrofobisk, men må komme med på forslagslisten 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Ja jeg regner bestemt med at vi slår vejen forbi Moesgaard, har kun hørt godt om deres nye tiltag og så har vi fået varme anbefalinger på en restaurant på de kanter. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tak for det, tror jeg kan kopiere linket direkte ind i url'en, så det vil jeg bestemt tjekke ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Fredericia tror jeg ikke vi når forbi, men måske en dyrepark, ja 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hyggeligt med ferie i Danmark :0) I år står den på Sverige for vores vedkommende – det glæder vi os til..Vi har før været på ferie i Jylland og kan også anbefale Skandinavisk dyrepark og hvis I skulle komme forbi Fredericia, så slå et smut forbi Madsby Legepark. Her var vi for nogle år siden.. Et kæmpe – gratis – legeområde med mooncars, legeplads, robåde mv.. se evt. her -http://www.fredericia.dk/MadsbyLegepark/Sider/Default.aspx..God ferie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lis

    Jeg kunne desværre ikke få linket til at virke, men den 5 km lange tur med vrads veterantog er værd at tage med, når i nu kommer til Jylland 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Vi skal campere i Jesperhus – så det kommer vi nok til at få oplevet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I skal besøge Jesperhus når I tager til mors. Hvor skal I campere? Er ret godt inde i Jylland

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skandinavisk Dyrepark v. Ebeltoft er en god oplevelse, sørg for at komme med på fodringssture til både brune bjørne og isbjørnene.Barnebarnet og jeg havde en uforglemmelig tur bare i og omkring Ebeltoft for et par åre siden

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan anbefale energimuseet ved Bjerringbro og så lov mig, at I også besøger moesgaard når I er i Aarhus. Rigtig god tur.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mønsted kalkgruber ved Viborg kan anbefales. Det er sjovt at komme under jorden i en rigtig 'mine', og der er et lille tog, der kører derind.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MB

    Måske læste jeg ikke ordentligt, men husk nu også at slappe helt af – så oplevelserne kan nå at sætte sig og de små fødder får hvile, jylland (og især mit djursland) har masser af smuk natur og attraktionerne ligger der med stor sandsynlighed også næste år, der er langt fra mors til legoland og personligt vil jeg mene at man bør nøjes med én region (måske 2 hvis man er afsted i over en uge). Så tag færgen igen næste år og vælg en region at undersøge. Så det ikke bliver den samme kliché med amerikanernes "europatur" der varer en uge, hvor man måske ser en masse men ikke for alvor oplever noget 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvad med Randers regnskov? Super skønt sted.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvad med Randers regnskov? Super skønt sted.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvad med Randers regnskov, der har dine børn vist en perfekt alder. Mine børn elskede det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Ej, det ser da faktisk ret sjovt ud, det der Labyrinthia – og anderledes end så meget andet. Den kommer bestemt på listen. Tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan anbefale labyrinthia ved Silkeborg:-) vi var der sidste år, to voksne og en 8-årig, og det var et kæmpehit for alle mand. Der er også Jyllands mini-zoo, hedder det vist nok – en dyrepark i Haunstrup i hvert fald, men det er godt nok mange år siden, jeg selv har været der. God ferie:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En vigtig reminder!