Om små plastikfigurer

Ida har aldrig rigtig leget med dukker. Tror det indbyder til en lidt for social-realistisk form for leg i forhold til hendes fantasifulde og drømmende legeunivers. Til gengæld har hun altid været vild med bamser og små plastikfigurer. Sidstnævnte er specielt et stort hit. Og her taler vi om stort set alle former for figurer; dyr, feer, prinsesser, alfer og andre udefinerbare skabninger. Realisme spiller absolut ingen rolle og mangler der en kanin i legen, hiver hun gerne en bamse med ind selvom den er meget større – så kan den jo bare være moren(!). Det er fe-verdner, trylleformularer, de-gode-mod-de-onde og jeg-befrier-dig temaer, der oftest udspilles med de små skabninger med Ida som instruktør, manskriptforfatter, dukke- og stemmefører all in one. Og det kan være ret underholdende at høre på. Tit bliver universet også overført til små hverdagshændelser og hver morgen skynder hun på Eva ved hoveddøren nede i opgangen, med ordene: “skynd dig inden portalen lukker!” 

Tit tænker jeg, hvad hun dog snart skal bruge flere små plastikfigurer til, når hun falder i svime over en ny og virkelig ønsker sig den rigtig meget. Men når hun så en gang i mellem får en ny lille skabning med hjem, så er det helt fantastisk at se, hvor meget ny værdi, den rent faktisk giver i forhold til hendes leg og alle de andre små figurer.