Vi er jo for ganske nyligt blevet automobil-ejere. Sådan en begivenhed opfordrer til lidt li
Se næste indlæg >
Når 2 bli’r til 3 bli’r til 4
Det er måske lige kækt nok at skrive et indlæg omkring mine erfaringer som en 4-personers familie, her kun 14 dage efter familieforøgelsen. Men nu gør jeg det alligevel for der kan jo altid komme opfølgende indlæg i takt med mine erfaringer vokser. Desuden havde jeg inden Evas fødsel gjort mig en del tanker omkring håndteringen af Ida og hvordan hun ville tage dét at blive storesøster og det er hvad indlægget her handler om.
Ida nåede “kun” lige at blive 20 måneder gammel inden hun blev kastet ud i sin nye tilværelse som storesøster. Som nogle af de mere eftertænksomme børn fra børnehaven henne i Idas institution bemærkede, når de så min mave, så skulle Ida være en lille storesøster. Derfor har det også været svært for os at forklare, hvad det var der skulle til at ske og vores holdning har da også hele tiden været ikke at gøre for stort et nummer ud af det over for Ida. Vi ved også, at inden længe kan Ida slet ikke huske, at der har været en tid uden en lillesøster. Men vi har dog talt en del om babyer, snakket om en lillesøster, kigget på babybilleder af Ida osv. Så selvom hun ikke på forhånd har forstået, hvad der snart ville ske, så har Ida talt meget om babyer, har kunne identificere babyer i bøger, på billeder og irl.
Efter vores baby så endelig kom til verden, har Ida bare været så glad for hende lige fra første færd. Ida havde været nogle dage hos farmor og farfar inden jeg fødte og kom hjem til os igen sidst på eftermiddagen, hvor jeg havde født om morgenen. Hun blev heldigvis først rigtig glad for at komme hjem og ville gerne over til os at sidde. Da hun havde siddet lidt hos os fortalte jeg, at vi havde noget vi skulle vise hende og satte hende over til Evas lift, hvorefter Ida gjorde store øjne og virkede rigtig glad. Nu snakker hun stadig rigtig meget om “Baby” og Eva er den første hun vil kramme og kysse, når hun kommer ind i vores seng om morgenen. Om aftenen kan vi høre hun ligger inde i sin seng og siger “faar, moar, Dida, Baby!”. Det er noget så kært og kan virkelig få et moderhjerte til at smelte.
Louise; Jeg glæder mig også til at Eva også kommer til at "opdage" Ida. Ida vil også kun kalde hende for Baby og ikke noget andet :-)Mette; Ja jeg tror heller ikke altid, at det er en fordel at de er ældre og kan forstå lidt mere af, hvad der sker. Men der er jo fordele og ulemper ved begge dele.HelleJescika;Nej sjovt nok har hun slet ikke sagt noget om den "manglende" mave. Vi har endda kigget på billeder af, at den var stor, men det er ikke noget hun kommenterer.Mirjam; det er virkelig også noget at glæde sig til. Skal nok følge op med en masse "snak" om de 2 søstre :-).Iben; dejligt at have "ramt" dig med mit indlæg og altid dejligt at høre fra faste læsere. Håber I får en familieforøgelse på ønsket tidspunkt. Nogle gange er det nok bedst ikke at prøve at planlægge for meget, men bare tage tingene som de kommer. Vi havde også planlagt at vendte lidt med nr. 2 til der var mere styr på arbejde og boligsituation, men det skulle vi altså ikke selv bestemme 😉 for pludselig var jeg så gravid med lille Eva og det var jo bare super dejligt selvom det ikke var planlagt.