Mugshots

“Mor og datter taget for uagtsom kørsel med barnevogn i Frederiksberg Centret!” Det skulle man i hvert fald tro. Faktisk er det blot resultatet af det pas- og kørekortfoto vi fik taget hos en børnefotograf nede i Frederiksberg Centret i dag. Man skal sidde helt lige, med lukket mund og ingen smil. Men altså, det kunne da have klædt os at trække en lille smule på smilebåndene…

Under alle omstændigheder kan vi nu få lavet et pas til bøllen (aka fange nr. 176 – 761) og jeg (aka fange 176 – 671) kan få lavet et nyt kørekort. Ikke at det gamle kørekort som sådan fejler noget, det er bare et forældet efternavn, der er på det. Og det er min erfaring, at hvis man er steder, der er pertentlige nok til at ville se billedlegitimation, så vil de også have, at navnet på det stemmer overens med virkeligheden.

Da jeg så det billede, der nu skal pryde mit kørekort de næste mange år, tænkte jeg, om jeg virkelig vil kunne holde det “mugshot” ud. Men så kom jeg til at tænke på, hvordan mit nuværende kørekort ser ud – og det har jeg alligevel levet fint med de sidste 10 år.

Egentlig har jeg det lidt sådan med børnefotografer, at jeg synes det er lidt for corny det der med gråmeleret baggrund og lammeskind. Men når nu vi var der, skulle vi så ikke prøve også at tage nogle “almindlige” portrætter?, spurgte fotografen, det koster ikke noget at få taget billederne. Tjooeh, det kunne vi vel godt, vi skulle ikke andet og Ida var i hopla-humør, og et eller andet sted gad jeg det jo også godt selv. Det er nok fordi jeg aldrig selv er blevet udsat for sådan noget som barn, at jeg selv synes det er lidt sjovt at prøve med mit eget barn. Ligesom jeg også synes det er hyggeligt at lave hende en “Barnets bog”, få taget familieportræt foran juletræet osv. Sådan noget fandtes ikke hjemme hos os. Ikke at jeg skal beklage mig, jeg har jo levet helt fint frem til nu uden. Min mand derimod har traumer over at blive stillet op til fotografering midt i City2 hvert år sammen med sine søskende, så han synes ikke det er lige så sjovt som jeg gør. Ida Evelyn syntes heldigvis det var vældig morsomt og det blev kun endnu federe af, at flere stod og beundrede hende mens seancen stod på.

Da der var tilbud og det kun kostede en 20 krone at få en lille kopi af forevigelsen med hjem, nuppede jeg da lige to af de bedste. De hænger nu på køleskabet og gør mig glad, hver gang jeg ser på dem og minder mig om en rigtig hyggelig time Ida og jeg havde sammen i Frederiksberg Centret – corny eller ej.