Jeg nåede det – og så glemte jeg det

Udover det dejlige vejr og en masse hygge blev vi i påsken også beriget med en lille bitte ny niece/kusine. Jeg var gået i gang med at sy et tæppe til den lille ny, men ikke i så god tid så jeg var sikker på om jeg kunne nå at få det færdigt til hun blev født. Men da moren (min mands søster) gik 8 dage over tid og fordi vi var på Falster da hun blev født, gik der lige et par dage ekstra før vi kom på besøg. Så jeg nåede lige akkurat at blive færdig med tæppet sent om aftenen før vi tog ind på besøg. Da vi så står med hånden på dørhåndtaget ind til stuen de ligger på, opdager jeg, vi har glemt gaven derhjemme. Doooh! Altså, hvor var jeg sur på mig selv, men det kan altså være sin sag at huske det hele når man skal ud af døren – det var slemt nok da vi bare var 2 og nu er vi 4.

I søndags var vi på besøg og se den lille Victoria igen og denne også gang medbringende gaver – så føler man sig lidt mere tjekket, når man sådan kommer på barselsvisit.