Nordisk Birk

Eftermiddag i Lindevangsparken

En af yndlingslegepladserne her i nabolaget er i Lindevangsparken. Her er lidt for alle aldre og et stort  soppebassin i midten, som vi har nydt godt af på de rigtigt varme sommerdage. Lige nu er bassinet dog tomt, men legepladsen er stadig lige god og i parken er der kommet fine forårsblomster som Ida gik og plukkede af og delte ud til os andre med rund hånd – til især Evas store begejstring.

Det er først nu Eva rigtigt begynder at komme op af klapvognen når vi er på legeplads. Indtil nu har det været for koldt og hun for lille. Hun prøvede denne gang en vippe og en lille tur i babygyngen, begge dele uden at udvise større begejstring. Men det var stadig en dejlig solskinseftermiddag for os alle sammen.

1

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nordisk Birk