Ooops I...

Lysgave

I min familie har vi en tradition med at lege “lysleg” juleaften. Det går ud på, at alle udvælger sig et lys på juletræet, hvorefter lysene bliver tændt. Den, hvis lys brænder længst tid har så vundet lyslegen. Det kræver selvfølgelig et vågent øje hen mod slutningen af legen, da der ellers er fare for fut i juletræet, når man skal lade alle lysene brænde ud af sig selv.

I år skal vi ikke holde jul med min familie, så i stedet har vi holdt en lille før-juleaften i denne weekend, med and, flæskesteg, pakkeleg, risalamande, mandelgave und alles. Ganske godt med 2xjuleaftner, hvis I spørger mig. Det helt store gaveræs er dog stadig reserveret til den 24., men lidt gaver til børnene var der i går plus det man nu kunne vinde i mandelgave, pakkeleg og så selvfølgelig lyslegen. Sidstnævnte stod jeg for i år og gevinsten var en af mine hæklede Wunderbaum’s og en bøtte yderst lækre Johan Bülow lakridser med hvid chokolade og lakridspulver. Uhmm. Jeg vandt desværre ikke selv, men det gjorde min mand og det er jo næsten lige så godt, hvis han altså vil dele.

9

  • Mie

    Næh, jeg ved heller ikke, hvor traditionen stammer fra. Det er noget vi indførte for en del år siden efterhånden (men mens jeg var voksen), efter min mor havde hørt om det fra en kollega (tror jeg nok det var).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I min familie bruger vi også traditionen med lysgave. Den stammer fra min morfars familie (Skjern), og jeg har aldrig før hørt om andre, der kender til det, men jeg har googlet lidt og kan se andre familier også har traditionen.Jeg kan dog ikke finde ud af hvor traditionen stammer fra. Ved du det?(Min morfar er desværre død, og jeg har ikke tidligere tænkt på at spørge ham)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lækker gevinst til din mand, som SELVFØLGELIG deler med dig :-))))Det er mine ultimative yndlings lakridser… og jeg glæder mig til på torsdag, hvor den står på Tivoli-tur med tøserne OG indkøb hos Johan Bülows biks derinde…. hmmm

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Absolut yndlingslakridser 😀 Kh. Jenny

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lækre præmier.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det var da en hyggelig og anderledes tradition. Glædelig jul.Kh. Malene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke en fin tradition! Og ja de smager altså bare himmelsk de der choc coatede lakridser!!! Kram fra Clara

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Vi håber, han kan overtales til at dele!Det er sjovt med sådan nogle små juletraditioner, min familie har desværre ikke rigtig nogen udover de sædvanlige. Jeg har også læst om en familie hvor man vandt mandelgaven ved at samle flest mandler, det lød også sjovt.Kig forbi, jeg trækker lod om fint keramik julepynt senere idag, som jeg tror kunne være noget for dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lækker gevinst. Jeg bliver helt sulten 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ooops I...