Oprydning

Tidligt søndag morgen

I går morges ret tidligt (i hvert fald i forhold til vintertid) kunne man se en lille velklædt familie på 3, trippe af sted for at nå toget fra Peter Bangs vej station. Vi nåede det, og vi nåede i kirke tids nok til at se lille Esther blive døbt. Resten af dagen gik med hygge, brunch og dejligt selskab.


Som en del af gaven til Esther havde jeg syet denne kjole i elefantstof fra Stof2000 og med ærmer i stof fra et Småfolk-dynebetræk. Fra Ida Evelyn havde jeg syet en matchende EG-hjelm.


Inden dagen nåede jeg også at få syet et sæt med kjole og hjelm til Ida Evelyn, så hun kunne få fint søndags-kirke-tøj på. Ærmerne på kjolen og hjelmens midterstykke er i det skønne lilla Capel-liberty, kjolen er i det petit fleur-stof fra Stof2000 som jeg også har lavet skråbånd af og det er indersiden af hjelmen også (så fik jeg også brugt nogle af de mange meter skråbånd). Hjelmens sider er i lilla babyfløjl ligesom den nye kørepose – jo jo, det var en ret tjekket og matchende baby vi havde med i byen i går.

Siden jeg så dette indlæg hos Babykuller og kriller i fingrene, har jeg været helt forelsket i forårsjakken fra H&M; og for en del tid siden faldt jeg så over den. Tænk, at det kan lade sig gøre at lave en så fin og detaljeret jakke til den sølle pris af 129 kr.! (jeg vælger her ikke at tænke for meget på ting som kinesiske børnearbejdere og global bæredygtighed) Den er i str. 80 og er stadig en smule for stor, men synes den passede godt til søndagsoutfittet. Dog synes jeg, at jakken kommer mere til sin ret, når den bæres af et barn der kan gå og stå, ligesom Mettes søde Carla, men det kan Ida Evelyn sikkert også snart (intet pres, bare store forventninger).

Skulle lige til at skrive “fortsat go’ søndag”, for herhjemme har manden ferie og vi tuller rundt i noget tøj, der kun er et lille niveau over nattøj, og det føles ret meget som søndag. Men i hvert fald; fortsat rigtig go’ mandag.

1

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oprydning