Op i gear, ned i gear og så op i gear igen…

Januar-måned må, uden sammenligning, være årets hårdeste måned at komme igang med. Man er tung og sløv efter juleferien (og maden!) og morgenerne er kolde og mørke som bare pokker. Brrr… 

Min december var fuld af arbejdstravlhed, jeg har faktisk aldrig oplevet, at have så travlt som vi havde i julen i Karrusella og det var både hårdt og sjovt og faktisk også lidt hyggeligt. Men det gjorde også, at det var ekstra godt at tage hjem på juleferie ved fyraftenstid lillejuleaften og holde den allerbedste, dejligste og rolige juleferie vi nogensinde har haft i vores tid som forældre. Vi havde kun planer ude den 24. og 25. og resten af tiden stod den på hygge og afslapning herhjemme i vores eget selskab og alle kom helt ned i allerlaveste gear.

Faktisk i så lavt et gear, at det næsten ikke var til at bære, at blive kastet direkte tilbage i hverdagen. I hvert fald ikke mandag morgen. Men har man først klaret sig godt igennem den første mandag i januar, så kan man også klare alle de andre dage – det sagde vi til os selv. Og egentlig er det også rigtig rart at vende tilbage til en helt normal hverdag. Eller måske en ny-normal hverdag, hvis man, som mange andre, gør sig tanker og handlinger om forbedringer og småændringer i hverdagen, her ved begyndelsen af et spritnyt år.

Herhjemme består det mest i småændringer såsom lidt nyt i garderoberne, lidt flere ambitioner om madplanlægning og netindkøb af dagligvarer og så har jeg forkælet mig selv med en udskiftning af min gamle gennemtæskede iPhone4. Lykke kan altså nogle gange købes for penge – i hvert fald i små portioner (og i fine hvide æsker).

En anden lille ændring i hverdagen herhjemme, er at vi nu har en springgymnast i familien. I juleferien blev vi nemlig ringet op af gymnastikforeningen, at der nu var blevet en plads til Ida på det springgymnastikhold vi havde hende på venteliste til. Åh, hvilken lykke det skabte hos den lille pige! I går var hun så af sted for første gang og det var en stor succes. Jeg tror virkelig, at vi her har fundet noget, der for alvor vil kunne optage Ida, fordi hun både leger og føler sig udfordret på samme tid. Ja i al beskedenhed regner jeg nok med at blive ringet op ang. en plads på eliteholdet inden længe…

Faktisk er jeg (igen i al beskedenhed) overbevist om, at Ida er et særligt talentfuldt barn – ikke kun til springgymnastik, men også til alt mulig andet. For eksempel at tegne. Hun imponerer og overrasker mig gang på gang. Den anden dag fik hun øje på den lille vase jeg havde sat en tulipan i. Efter at have gået og beundret den i noget tid tog hun den med ind på sit værelse. 10 minutter senere kom hun ud med denne tegning af blomsten og vasen og jeg var ved at smelte af stolthed!

Mit strikketøj er også blevet udskiftet, da jeg i 11. time fortrød mønstret på en cardigan jeg var ved at strikke til mig selv og pillede det hele op, netop da jeg skulle til at lukke af til halsen på rygstykket. Nu er jeg igang efter et nyt mønster til samme garntype og kan allerede mærke det bliver meget bedre.

Ja, faktisk synes jeg nok alligevel, at vi er kommet helt godt igang med denne januar og jeg håber det bliver den følelse, der kommer til at følge os i resten af 2015.