Om candyfloss

Lis nævnte det en gang – det der med at candyfloss’e på sin blog. Altså måske at fremstille sine børn lidt sødere, sit hjem lidt pænere og sin mave lidt fladere end hvad egentlig er den helt sande virkelighed. Om det er i orden at gøre, det bestemmer man jo selv og jeg tænker det handler meget om, hvad man har brug for at bruge sin blog til.

Da jeg startede med at blogge, tænkte jeg ikke så meget over overordnede linjer for min blog. Men nu hvor jeg har blogget et godt stykke tid og ligeledes har læst utrolig mange blogs har jeg efterhånden gjort mig en del tanker om mit eget bloggeri. Og jeg må sige det som det er – jeg candyfloss’er. Men det er ud fra filosofien “fake it till you make it”. Dog sniger der sig da også en bussemand og sure tæer ind i ny og næ – helt unuanceret er jeg jo heller ikke, men det er med måde og kun ting og situationer jeg også kan holde ud at se tilbage på om et halvt eller helt år, når jeg sidder og “zapper” rundt på bloggen. For nylig hørte jeg om en retning inden for psykologisk behandling, der handler om, at man fortæller historien om sit eget liv sådan som man gerne vil høre den. Det gav mening for mig og det er i høj grad min livsfilosofi og det bliver også afspejlet her på bloggen.

Med alle disse tanker, jeg nu har fået sat ord på, var det også tid til at udtrykke det på bloggen i form af mine nye header. Jeg er blevet ret glad for den, både fordi fornyelsen er godt og fordi jeg nu synes den afspejler mine tanker om bloggen godt. Hvad synes du?