Gang i påskeferien

Going Green

Når man sådan er på ferie-farten kan det være svært at planlægge og overskue, hvornår man er hjemme at spise og hvad man skal have handlet ind til. I går kom vi hjem til et halvtomt køleskab og en lukket Netto (!). Heldigvis havde vores gode grønthandler Green åben og jeg kunne nå at supplere op, så vi kunne få et hæderligt (og temmelig grønt) aftensmåltid.

Jeg lavede “couscous” salat inspireret af mit nye første idol inden for madlavning, Jane. Min couscous blev dog lavet af brocolli og blomkål. Heri kom jeg fetaost, avocado, koriander og ristede pinjekerner og hældte lidt dressing over af olie og friskpresset appelsinsaft. Det blev godt – selv manden sagde det var lækkert! Og han kan ellers godt have det lidt svært med salater.

Ligesom Jane tog jeg noget af couscous’en fra til nogle pandekager som jeg valgte at lave til samme måltid. Jeg blandede æg i, en skvat mælk, et par skefulde HUSK og en klat rygeost og stegte dem så i kokosolie. De blev også rigtig gode. Dog blev det lidt et tilbehør med tilbehør-måltid, også selvom vi stegte et par gode store pølser til. Men begge dele hver for sig skal vi helt sikkert have en anden gang i samme eller lignende form som tilbehør til noget andet.

4

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gang i påskeferien