Bits and pices fra min denne fredag morgen.
Morgenkaffe og morgenradio.
Morgenmadsoprydning.
Stores&
Se næste indlæg >
en på 2 og en på 3
Vi er nu de stolte, glade og til tider ret trætte forældre til en på 2 og en på 3. I vores øjne verdens skønneste, sødeste og dejligste piger man overhovedet kan forestille sig. Men også stadig en på 2 og en på 3 – og alt, hvad det fører med sig af magtkampe, hyleri og periodisk natteroderi. Jeg prøver at huske på, at alt det hårde kun er små bidder i forhold til alt det gode. Og langt det meste af tiden stornyder jeg også, at vi har 2 børn så tæt på hinanden i alder og jeg synes egentlig, at vi er pisse-seje(!) til det. Og ja, jeg er faktisk ret stolt af os og vores forældrebedrift.
Men når jeg for tiden hører “de her dage” med Marie Key, finder jeg den alligevel en smule rammende for lige denne tid Jesper og jeg er i.
“…
Men måske er det her tiden
hvor det godt må være lidt ude af kontrol
måske er det her året
hvor vi ikke lover mere end vi kan holde
måske er de her dage nogle vi husker
som dem der satte os fri
…”
Jeg ved godt teksten nok ikke oprindeligt er tænkt som beskrivende en småbørnsfamilie situation, men det er nu en gang det, den er kommet til at betyde for mig. I hvert fald er det tanker som disse jeg tit tænker og har tænkt, når jeg har syntes forældre-tjansen har været særligt hård. Husker på, at dette småbørnsliv kun er en (relativt) kort periode i vores liv. At nogle ting og interesser tilsidesættes for en stund og måske (måske ikke) kan genoptages igen på et senere tidspunkt. Hvis vi altså stadig har lysten til det…
Dejligt indlæg, du har skrevet. Vi har "kun" en dreng på syv måneder, og lige nu har min mand barsel, så vi har endnu ikke prøvet det store hverdagstummerum med hente-bringe, madpakker og legeaftaler. Jeg både glæder mig og frygter det lidt, men du har ret i, at det bare er en periode – og måske går tiden alligevel alt for hurtigt, selvom det føles hårdere end hårdt at jonglere familieliv, arbejde, fritid og kærlighed.