Jeg syr stadig...

Babybogen – et hængeparti no more!

Jeg har i et stykke tid nu haft et lille hængeparti hængende over hovedet på mig. Nemlig færdiggørelsen af Idas babybog som jeg begyndte at lave før hun blev født og som er planlagt til at slutte med billeder fra hendes 1 års fødselsdag. Jeg har ellers løbende fået lavet siderne i den, men efter jul er der ikke sket så meget andet, end at den er blevet fyldt med små post-it’s med noter til ting, der skulle skrives ind i bogen.

I weekenden fik jeg endelig bestilt billeder til fremkaldelse. De ankom i dag og her til aften har jeg fået lavet de sidste sider i bogen færdige. Det eneste der mangler er lidt glimmer på de sidste sider, men det tager lidt tid, for det skal tørre helt før man kan bladre om og putte på den næste side. Det er rigtig dejligt at have fået lavet den færdig, da jeg så nødigt ville ende med, at være sådan en, der kun har fået lavet en halvfærdig babybog (nok mest fordi jeg aldrig selv har haft sådan en og lidt har misundt de af mine kammerater, der havde en fra da de var små. Tror faktisk ikke der er en eneste i min familie, der har sådan en bog – jeg har nu brudt den sociale arv!).

Bogen er mit personlige alternativ til de klassiske “Barnets bog”. Ved at lave min egen scrabbog kan jeg få sider med mit helt personlige præg og jeg kan få lige præcis de informationer med som jeg synes er vigtige at huske.

Her kan I se nogle eksempler på siderne i Idas babybog:

Vores tanker, da vi fandt ud af jeg var gravid.

Lidt om, hvad vi lavede mens Ida var i maven.

Da jeg heller ikke har lyst til at ende med at være sådan en kliche-forældre man altid høre fortælle “ja, vi fik lavet Barnets bog til den første, men den yngste fik vi aldrig lavet sådan noget til” ja så har jeg nu også indkøbt scrabbog til Baby#2 og er begyndt at indsamle billeder mm. til hendes egen babybog.

14

  • Tak for sparket. Jeg har en hel taske med sjove ting til scrapbøger til begge tøser. Nu må jeg altså igang før min barsel stopper.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nej, hvor er det en skøn bog du laver til din datter. Jeg er sikker på at hun bliver fantastisk glad, når hun får den overdraget på et tidspunkt. Faktisk sidder jeg og kigger i den bog, som min mormor lavede til min mor (ikke så smuk og avanceret som din), men det er fantastisk læsning, så din datter har noget godt i vente

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Louise; Jeg har købt bogen i Ordning & Reda, de har en hjemmeside, men ved også Magasin forhandler dem. Jeg har til babybog brugt den med en bamse uden på, men de har flere forskellige og alle meget lækre.Kathe; Bogstaverne er fra Panduro Hobby, hvilket det meste andet af pynten og papiret også er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Wauw… et flot stykke arbejde.. Ja, mangler selv en del i Benedictes bog..;) Dejlig inspiration til den. Hvor har du købt de fine bogstaver til overskrifterne henne?? 😉 Mvh Kathe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Flot flot bog du har lavet. Må man spørge hvor den er købt? Har kigget lidt rundt omkring, men synes det er svært at finde det helt rigtige. Vil gerne have noget man selv kan udvide med flere sider efterhånden..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tak skal I have alle sammen, kan se jeg har fået givet lidt dårlig samvittighed eller i hvert fald bare en reminder videre til de fleste af jer :-)Husmoder; ja selvom håndskrift ikke er min stærkeste side, så var det nu alligevel det, der passer bedst i sådan en bog synes jeg. Mht. Blog-roll, tja, godt spørgsmål, er jo godt selv klar over, når jeg har lavet nyt indlæg. Men da jeg startede min blog så jeg bare på de fleste andres, at de havde deres egen liggende i deres blog-roll, så det gjorde jeg også:-) Men synes egentlig også det er meget rart at kunne se, hvornår den opdaterer med nye indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Mie, Det er en rigtig lækker bog du har fået lavet til søde Ida. jeg er vild med at den er håndskrevet. Da jeg var barn elskede jeg min mors håndskrift – det gør jeg vel egentlig stadig – fordi den er rund og blød lige som hun er. Noget helt andet: Hvorfor har du din egen blog liggende på din blog-roll i siden? det har undret mig længe..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er den fin! Og tak for påmindelsen om mit eget hængeparti, jeg mangler nemlig også en hel del i Baby Ottos bog…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wauw, hvor er den flot! Sikke et arbejde. Ja, jeg har nu to af samme slags hængepartier og et tredje på vej – hihi. Mon jeg nogensinde får de babybøger færdige? :-)Ha' en dejlig dag.Kh Ulla.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er den pæn og personlig. Den bliver hun glad for. Min babybog til mine drenge er min blog – har det lidt bedre med at trykke på taster end at klippe-klistre, selv om det nu også er sjovt. Go’ fornøjelse med den næste bog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er den bare skøn!Jeg har et lign projekt igang. Ville også have lavet første del færdig til hendes 1. års fødselsdag men nej… og nu er hun 19 måneder! Jeg har skrevet dagbog til min datter siden hun blev født, men er ikke kommet meget længere… Jo da jeg var i Berlin fandt jeg de "scrapbøger" som jeg vil bruge! Så nu skal jeg "bare" i gang! Har lavet om hendes navngivning og jeg elsker at lave sådan noget… 🙂 så ja, også her tak for reminderen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uha, der rører du lige min dårlige samvittighed :S Jeg er endnu ikke færdig med Thores babybog, der godt nok mest er et fotoalbum.Må se at tage mig sammen snart. Så tak for inspirationen til at komme videre :DKh. Mirjam

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nej, hvor er den fin.Har selv tænkt meget på hvilken baby bog jeg skal lave til den lille i min mave. Er ikke så vild med de "færdig" lavede, så tror jeg snupper din ide og laver min egen personlige. Det er også meget mere mig. Håber det er okay;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er den bare fin! Super god idé og skønt alternativ til de købe-færdige bøger, som er lidt for meget Peter Plys til min smag.Kh Ulla

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg syr stadig...