Det er snart svært at skjule

Nu bliver det snart svært for mig at løbe fra at jeg er Mor – ikke at det er et faktum jeg ønsker at løbe fra! Men jeg har da af og til tænkt, når jeg har cyklet af sted for mig selv, at nu er der egentlig ikke noget der afslører, at jeg er Mor. Men fra i dag er det slut, jeg har nemlig fået sat barnesæde på min cykel og kan nu (lidt) hurtigere komme fra sted til sted også med Ida på slæb.

Barnet var dog en anelse skeptisk over det nye befordringsmiddel og ikke mindst den dertilhørende hovedbeklædning.

Det kommer især til at være en stor hjælp fra næste uge, hvor Idas svømning starter op igen og jeg skal nå hjem og hente hende i vuggestuen og så skal tilbage ind til svømmehallen. Det kunne jeg slet ikke overskue, hvordan vi skulle kunne nå med klapvogn og gåben.

En anden ting, der efterhånden også er svær at skjule er, at jeg snart ikke kun er Mor til 1 men 2. Maven er hurtigt på vej til en noget rundere og fyldigere form. I går da jeg hentede Ida fra vuggestuen, var der en pige fra børnehaven, der så på mig og sagde “du har en tyk mave!”. Det kunne jeg jo kun svare bekræftende på og priste mig lykkelig for, at jeg kunne sige det var fordi Ida skulle være storesøster – ellers kunne det godt have været lidt småpinligt.