Motion!

Hvad er det lige der er med det der motion? Hvorfor er det man ikke gider det og hvorfor er det man har så svært ved at komme i gang med det og blive ved med det? Eller er det bare mig der har det sådan? Inde i mit hoved kan jeg nemlig rigtig godt lide at se mig selv som sådan en der træner og i let trav lige smutter en tur rundt om Damhussøen – virkeligheden er bare lidt tungere at se på end forestillingerne i mit hoved og når løbeskoene kommer på, er der pludselig meget længere rundt om søen end først antaget.

Jeg forstår det ikke helt, for hvad slår den top-selvfede følelse af lige at have dyrket noget motion? Alligevel kan det være svært at finde motivationen til at få det gjort. Og nårh ja, så også lige tiden til det. Men er det med tiden egentlig ikke også et spørgsmål om motivation – for vil man det nok, så burde man nok også kunne finde tiden til det (sådan har jeg det fx også når folk siger til mig, hvordan jeg dog får tid til alt det kreative jeg laver – det er fordi jeg vil det nok, til at finde tiden til det).

Det er selvfølgelig en udfordring det med tiden, specielt nu med 2 små børn og en fuldtidsarbejdende mand (tør slet ikke tænke på, hvornår tiden skal findes til det, når også jeg begynder at arbejde), men jeg bliver nødt til at ville det. Især nu, hvor jeg netop har fået 2 små børn tæt på hinanden, hvis jeg vil have en krop der også er funktionsdygtig 10, 15, 30 år ud i fremtiden og hvis jeg nogensinde skal gøre mig håb om at blive helt tilfreds med mit spejlbillede (igen). Men udover at være en udfordring er det faktisk også en ekstra motivation i sig selv; at komme af sted uden børn!

Og jeg er så småt i gang og er kommet af sted til holdtræning de sidste par uger – og jeg kan mærke, at jeg faktisk har savnet det med at bruge kroppen på andre måder end hvad hverdagen tilbyder den. Bukke, strække og udfordre den på måder der er helt utænkeligt, når man vrælter rundt og er gravid.

Så jeg prøver at være motiveret nok til at finde tiden til det og forhåbentlig få gjort det til en naturlig vane i hverdagen, så jeg kan komme til at leve op til mine egne forbilledlige forestillinger om mig selv i god form.