#pralerierjul

Kræmmerhuse

Vi (læs: jeg) er åbenbart ikke helt til at stoppe igen med det der hjemmelavede julepynt. Nu er det dog ved at være sidste udkald. Af to grunde. 1: det er jul i morgen. 2: Jeg har brugt alle limpatronerne til min limpistol. Jeg havde ellers lige købt en hel pakke…

Det sidste jeg nåede at få produceret, er nogle små kræmmerhuse. Det gik nemlig op for mig, at vi slet ikke har en eneste ting på træet til at fylde knas i. Ikke at det er noget vi normalt plejer at gøre noget synderligt ud af. Men den anden dag skulle jeg forklare pigerne, hvorfor man synger “…siden skal det spises”. Og så var det jo oplagt, hvis det kunne demonstreres med noget at spise fra vores eget træ. I går så jeg nogle vildt fine kræmmerhuse fra Vickis hånd og blev (endnu en gang) inspireret af hende til at lave mine egne.


Jeg har lavet nogle af dem i tapetrester jeg har fra byttehandler tilbage fra Bloglands “unge dage” – det er ret hyggeligt. De andre har jeg lavet i samarbejde med Ida og Eva, der her til morgen havde fået sådan nogle gnubbe-mærker af Nissen, som vi brugte til at dekorere et par kræmmerhuse med.

Så skal det blive spændende at se, om der er nogle der opdager, når der kommer knas i de små kræmmerhuse i løbet af i morgen…

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#pralerierjul