Et par bukser er født – i voksenstørrelse vel at mærke
Her er så stoffet fra mit forrige indlæg forvandlet til et par voksenstørrelse-tullebukser. Som sagt er jeg alene hjemme her til aften, så det er måske ikke lige det bedste billede af bukserne, men et billede er det da.
Da jeg tog af sted på min cykel i formiddags, var det min plan at få bestilt pas til Ida, fundet mønster til bukser, postet tapet til en change away og handlet ind til lørdagsmad og -guf. Kun de to sidste lykkedes for mig. Man skal nemlig kunne fremvise sin baby “irl” for at kunne få lavet et pas til denne, og vi havde selvfølgelig tænkt, at det var meget smartere og hurtigere, hvis manden blev hjemme med Ida, mens jeg lige fik ordnet de ting jeg skulle. Nå, men så kan jeg da tage en tur på Rådhuset igen på mandag.
Det lykkedes mig så heller ikke at finde et buksemønster på biblioteket, der faktisk havde overraskende få bøger med/om syning. Og jeg havde jo været for nærig til at købe mønstret i Stof2000 i går, så det synes jeg af princip også jeg skulle være i dag (ja, man pjatter da ikke bare 35 kr. væk på et så simpelt buksemønster). Så jeg tog hjem og fandt et par tullebukser jeg har købt for nogle år siden, frem fra skabet og tegnede et mønster ud fra dem. Derfra var det jo faktisk som at sy bukser til Ida, blot i noget større dimensioner!
Det bedste af det hele er, at de er bløde, rare og behagelige at have på – meget bedre end dyre, dumme jeans!
Siger aldrig nej til en DIY, så det må du gerne:)