Stof til eftertanke

Capel-syning

Herhjemme står den på fødselsdagsforberedelser. Ida fylder som nævnt 1 år på mandag og vi skal have familie på besøg både lørdag og søndag. Det kræver en del logistisk planlægning, storindkøb og madlavning. Men for mig betyder det sjovt nok også syning. Af en eller anden grund kan jeg bedst lide at have mine igangværende projekter afsluttet til, når jeg skal have gæster. Det eneste jeg har det ok med ikke at have færdigt, er den slags der skal strikkes eller hækles, for sådan noget kan man jo (næsten) altid nørkle lidt på mens gæsterne er der. Andre projekter vil jeg helst have færdige, så jeg kan rydde helt op (og eventuelt vise frem).

Så de sidste par aftner er gået med at få afsluttet alle igangværende syprojekter af mine nyindkøbte Capel-Libertystoffer.


Det er blevet til endnu en nederdel til mig selv, denne gang med smock, i en blanding af den nye røde Capel og Small Susanna.


Det er også blevet til en kjole til min egen gaderobe (ja, hvad går der dog af mig, hvor er alt børnetøjet henne?). Denne er jeg ret stolt af, for den har været en idé i mit hoved i ret lang tid og den er faktisk blevet lige som jeg forestillede mig. Den er i jersey og er lavet uden mønster, kun ud fra en kjole jeg havde i skabet og mine egne tanker om forbedringer til denne. Jeg ville gerne have vist mine nye kreationer i aktion, men grundet den rullesteg jeg har fået til aften, vil jeg skåne jer for det syn foreløbigt.


Jeg har skam også lavet lidt til bøllen, nemlig disse tullebukser i turkis Capel og retrostof, der matcher hendes nye solhat. Når jeg får tid til syning igen, vil jeg prøve at sy en bluse/t-shirt til Ida i den rest Capel-jersey jeg har tilbage.


Og indimellem alt dette er det også blevet til et lille tv-projekt i form af denne patchworkbold.

8

  • Sikke mange lækre ting du har fået lavet! Det kribler helt i mine fingre for at komme til at sy!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Mirjam; Som Fru Olsen siger, så skal du bruge 12 femkanter til en bold. Jeg er meget lidt matematisk så det med størrelse ift. omfang kan jeg ikke svare på. Har taget billeder til en DIY, som kommer snart.Og tak for roserne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mirjam, du skal bruge 12 femkanter.Mie, hvor er din datter heldig med alt det fine tøj. Bare jeg havde små børn igen!Kig ind til mig – der ligger noget til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ih hvor er du produktiv. Respekt !!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    WOW jeg er igen super imponeret!Jeg elsker at sy (læs: jeg er håndarb.lærer), men jeg får slet ikke noget for hånden for tiden – ævæv.Men med dine fine ting, får jeg simpelthen lyst til at komme igang igen…!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SÅ fine sager Mie!!! Well done. Dem kan du bestemt godt være bekendt at vise frem 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Mie,nu er du jo en mester udi patchworkbolde 😉 Ved du noget om hvor store femkanter man skal bruge, hvis man skal have en bestemt omkreds?Og hvor mange femkanter bruger man egentlig til en bold?Har fået den skumle idé at forsøge mig med betræk til min søns bold ;)Kh. Mirjam

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iihh hvor er det fine ting! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stof til eftertanke