Ungdomskomsammen

I weekenden var vi af sted til “Ungdomskomsammen” ude hos min mormor og Max. Det er egentlig noget der startede flere år tilbage, hvor min kusine, fætter, morbror (der kun er 4 år ældre end jeg) og hans kæreste, blev inviteret hjem at spise, bare sådan en gang i mellem, efter vi var flyttet hjemmefra og uden vores forældre. Og netop fordi vi er en afsindig stor familie er det ganske hyggeligt, sådan at blive samlet i en mindre gruppe en gang imellem og både få god mormor-mad og mere taletid/ørenlyd.

Som årene er gået har min mormor gjort sit for at holde fast i konceptet med at samle “os unge” til god mad og hygge. Det er værre med “os unge”, der i den grad gør vores for at ændre præmisserne. Blot ved at blive gift alle sammen, har vi fordoblet deltagerantallet. Derudover har mine “små” kusiner og fætre haft den frækhed at vokse sig gamle nok til nu også at komme med – nogle af dem sågar med deres egne kærester og så har vi, indtil videre, tilsammen avlet 8 små mennesker, der selvfølgelig også er selvskrevne deltagere. Det samme er min morbrors kones lillesøster og hendes kæreste – selvfølgelig. For sådan er der hos mormor og Max, altid plads til en mere.

Der er også altid rigeligt med rigtig god mad. Så god, at Jesper krammede min mormor varmt efter hans første besøg derude og sagde “tusind tak for dejlig mad, jeg blev helt rørt!”. Hos mormor og Max har vi (i hvert fald os, der er så heldige at have været med helt fra barnsben) også altid haft vores helt egne krus, der i mine øjne altid bedst drikkes kakao af.

Sidst men ikke mindst, er det hos mormor og Max, at man for altid bare er et lille barn, der er på besøg hos sine bedsteforældre og aldrig rigtig bliver voksen – også selvom man er begyndt at tage sine egne børn med derud.

 

Få det hele med Facebook – Bloglovin’ – Instagram