Stolt og nostalgisk

Jeg har brugt det meste af i dag på at færdiggøre mit blog-flytteri. For selvom bloggen flyttede herover på sit eget domæne for en måneds tid siden, så var alt indholdet fra min gamle adresse ikke kommet med. I bund og grund drejer det sig om noget så enkelt og kedeligt som, at få samlet alt tidligere indhold sammen i een stor html-kodet fil og så hele den over i denne nye blog. Men åbenbart lader 1107 indlæg med tilhørende 7000+ komentarer (hvilket jo er sindsygt vildt! og jeg kan ikke lade være med at føle mig en lille smule stolt) sig ikke flytte sådan på en gang og det har krævet lidt hiv og sving. Men nu er de her (næsten) og sammen med alle jeres tidligere mange dejlige kommentarer er det ligesom at få fyldt skufferne op og få de manglende billeder hængt op på væggene.

Nu mangler jeg så “bare” at få lagt alle mine gamle indlæg i de rigtige kategorier, så mine undersider osv. også bliver fyldt op med deres relevante indhold. Det tager lidt tid for det betyder jeg skal ind på hvert enkelt indlæg og tildele dem en kategori. Det kommer til at blive taget lidt i etaper, men jeg er dog perfektionistisk og detaljerytter nok til at vide med mig selv, at jeg får det gjort. Ligesom jeg også meget gerne vil omkring at få fikset mine interne links og få sat noget redirect op fra min gamle blog. Men alting til sin tid.

I dag har prioriteten været at få indlæg herover og få gen-godkendt kommentarerne, så de er synlige for andre end mig selv. Og hvor er det bare hyggeligt at scrolle ned gennem næsten 6 års blogindlæg med give aways og change aways, Hjerternes fest, DIY’s, massevis af hæklede aber, julehygge, små strikveste, buksedragter til bittesmå tøsepiger, forberedelser til Baby#2, Idas enebarns tid og alt mulig andet godt, der bare er så dejligt at have samlet her på bloggen. Noget af det allerældste havde jeg nærmest glemt, men når jeg har scrollet forbi det i dag, husker jeg det og husker både tanker, stemninger og følelser bag hvert enkelt indlæg. Og så er det lidt svært ikke at blive helt nostalgisk på en ellers ganske almindelig onsdag.

Men jeg kommer også forbi de indlæg fra for 4 års tid siden, hvor jeg blev diagnosticeret med lymfekræft. De indlæg, hvor jeg intet skrev om sygdommen, men hvor jeg selv husker og læser om det mellem alle linjer og de indlæg lige inden det hele brød løs, hvor jeg nu sidder og tænker “tænk at jeg ikke anede uråd, lige om lidt vil du føle dig så snydt og forrådt af din egen krop”. Det var der, hvor mit liv og mine følelser blev revet brutalt over og jeg på den ene side stadig var den lykkeligste nybagte mor til to og på den anden side var en sønderknust Mie, der havde fået en alvorlig og livsinvaderende diagnose. Det er nogle gange en hård reminder, men det er nu en gang en del af min historie og selvom jeg ikke skrev noget om det på bloggen før dette indlæg, så står det stadig tydeligt for mig i de indlæg jeg skrev i den tid, hvor jeg ikke havde det godt.

Meget apropos var jeg til en blodprøvetagning i dag forud for mit årlige kontrolbesøg på Rigshospitalet i næste uge. Heldigvis er der stadig intet der på nogen måde kunne antyde sygdom og lige nu er noget af det værste ved disse kontroller, at se om der kan tappes noget som helst blod ud af mig. Faktisk sad jeg i dag i blodprøvetagningen og begyndte at spekulere på, om der overhovedet cirkulerer noget blod inden i mig… Men det lykkedes at vride noget ud gennem hånden på mig, og som jeg skrev på Instagram til dette billede, så følte jeg mig sådan lidt bad-ass med denne forbinding om knoerne, da jeg forlod hospitalet.

Og for ligesom at blive i ånden har jeg også i dag talt med en journalist fra DR2, der kontaktede mig i forbindelse med en udsendelse (DR2 undersøger) de er ved at lave om @kemoland-affæren. Hun var i gang med at indsamle baggrundsstof og ville gerne høre om tanker og reaktioner fra nogle af dem der fulgte hende. Meget spændende og en meget oplagt journalistisk historie at gribe fat i. Jeg skal i hvert fald se med, når programmet sendes, hvilket hun mente blev en gang i oktober.

 

Få det hele med Facebook – Bloglovin’ – Instagram