Pseudo-fjollet?
Er det fjollet at kalde børn født med omkring 1,5 års mellemrum for pseudotvillinger? Den har været oppe at vende før og er igen i dag blevet taget op her og jeg føler mig selvsagt en lille smule ramt.
Jeg omtaler selv Ida og Eva som sådan, både fordi jeg er stolt af min bedrift i denne sammenhæng og sikkert også for at gøre mig lidt interessant, hvilket jeg også skrev en masse om her. Men jeg kan også godt se, at det kan lyde fjollet.
Men er det (for) fjollet? Hvem giver det mening for, at give dem denne betegnelse? I min optik kan det godt virke lidt som et “klub-stempel” så andre medlemmer i samme klub kan kende hinanden og lige give et anerkendende og indforstået nik, inden vi suser videre. Lidt ligesom da jeg var barn og vi kørte rundt i mine forældres gamle Morris 1000 og krydsede vej med en anden Morris 1000. Mere er der sådan set ikke i det. For mit vedkommende i hvert fald. Det er jo ikke fordi jeg prøver eller ønsker at bilde nogen ind, at jeg har født tvillinger og hed det noget andet end netop pseudotvillinger, ville jeg også gladeligt have brugt det ord.
Faktisk forstod jeg ikke helt, hvad ordet dækkede over, da jeg først stødte på det, da Eva var helt ny, kan jeg se på de indlæg jeg skrev om det dengang her og her (århh, se lige nogle små nuttegøjer…).
Jeg ved intet om, hvordan det er, at (være så heldig at) have fået tvillinger og jeg vil på ingen måde sidestille det at have fået 2 børn tæt på hinanden med det. Ligesom jeg heller ikke kan forestille mig, at det kan sidestilles med at have fået 2 børn med flere års mellemrum. Og jeg mener heller ikke, at man kan sidestille forældres oplevelse af at have fået børn med alle mulige ens og ulige intervaller, med hinanden. Men der er selvfølgelig ligheder og jo mere ens forhold man har fået børn under, jo mere kan man sammenligne og spejle sig, og mon ikke det er det, de fleste af os forældre søger, når vi forsøger at proppe et begreb som pseudotvillinger ned over vores børn?
Pseudotvillinger eller ej, så er jeg VILD med at have fået vores tøser så tæt på hinanden, selvom det på ingen måde var planlagt. Og jeg har også tidligere varmt anbefalet det.
Få det hele med Facebook – Bloglovin’ – Instagram
Hej Mie. Jeg kan godt forstå, du bruger begrebet, og gør du bare det. Fra forældrenes side, kan jeg godt se, der er meget ens med to piger så tæt på hinanden. Men som voksen tvilling (som jeg er), så er det meget det, at alt har været ens for os hele barndommen, og vi aldrig var alene om noget. Der var ikke noget, som var “mit/min”. Det var altid: Vores klasse. Vores lærer. Vores fødselsdag. Vores konfirmation. Vores lejrskole. Og det er det, som gør, vi har 100% den samme referenceramme til de første 18 år af vores liv. Og lige det, får dine piger jo ikke. Men de får en masse glæde af hinanden hele barndommen, og det er jo meget “tvillinge-agtigt”