Øv bøv bussemand!

Efter nogle ellers helt igennem hyggelige dage på Falster har Ida og jeg haft den mest møgsyge tur hjem i dag. Togturen var jo gratis, som jeg også har reklameret for i et tidligere indlæg, og det er vist også det eneste gode der er at sige om dagens tur. Jeg havde ellers forberedt mig hjemmefra og fundet et “hurtig”-tog, der kun skulle gøre stop ved 3 stationer inden det ankom på Københavns Hovedbanegård. Men mens vi sad i toget og ventede på det skulle køre er det pludselig og fuldstændig uannonceret lavet om til et af de tog, der stopper ved ALLE stationerne og altså er inde ca. 20 min senere + vi skulle vente yderligere 10 min. før det kørte. Her var jeg så allerede godt på vej op i det røde felt.

Da vi så når til Nr. Alslev som kun er 2. stop på turen (og lige så langt ude på landet som det lyder) får vi at vide i højtaleren, at vi må gøre et hold på ubestemt tid, der har nemlig været en personpåkørsel på Vordingborg station (som er næste stop). PIS! Da jeg fandt ud af, at det var det forgående “hurtig”-tog 10 min. før, som jeg havde planlagt at skulle med, der havde ramt personen, blev jeg egentlig lidt lettet over ikke at have været med det tog.

Men, men her stod vi så i Nr. Alslev og jeg overhørte en radiobesked til vores togmand fra Vordingborg om at“der kommer lige til at gå lidt tid med at få ryddet det her op”. (Åhh, væmmelig billeder i min indre biograf) Løsningen blev så, at alle os fra toget skulle hentes i nogle busser og køres til Vordingborg, Næstved og Ringsted, hvor man så kunne tage tog videre fra. Fint nok, der gik så næsten en time før der kom en bus og det var sådan en, hvor man ikke kan få klapvognen med ind, så jeg måtte have Ida på skødet hele turen, som tog en lille times tid. Det var selvfølgelig lige på det tidspunkt, hvor hun normalt bliver lagt til middagslur, så vi underholdte i den grad hele bussen med hysterisk skrigende barn, der var så gal, at hun spruttede og kastede med det banan, jeg desperat prøvede at bestikke hende med.

Endelig nåede vi Ringsted, fik Ida ned i klapvognen og af sted i et tog hjem mod Hovedstaden, med ankomst 2,5 time senere en planlagt. Men hold da op, hvor sådan en tur tager på ens gode humør og den stakkels mand har måtte trækkes med to trætte og sure tøser resten af eftermiddagen. Nu vil jeg lige straks stå på hovedet i seng og håbe humøret er oppe igen til i morgen.

Nu er det bare ikke sjovt mere! – Idas sure fjæs da vi endelig var ankommet til Ringsted og sluppet ud af den varme bus. Moren så garanteret tilsvarende ud, men Ida er heldigvis ikke stor nok til at kunne billeddokumentere endnu.