Skip*Hop zoo give away

Blå væg – en forandringsproces

Vi har den seneste måneds tid ryddet op, solgt ud, smidt ud, tænkt, handlet og lavet om i vores stue. Vi er ikke helt i mål endnu, men nøj hvor det føles godt – både med forandringerne, men i høj grad også med den lethed man føler, ved at få ryddet godt ud i gemmerne.

Det startede med, at Jesper gerne ville erstatte vores bog-samling med en elektronisk bogsamling. Det er noget jeg har skulle varmes godt op til, da jeg altid har været vant til at bo med (mange) bøger. Men nu var tiden (og jeg) klar til det skridt, da jeg øjnede muligheder for at komme af med nogle af de øjebæ’er jeg synes vi havde fået i stuen. Vi har beholdt lidt coffee-table bøger og nogle særligt fine eksemplarer vi gerne ville beholde. Men vi har skåret vores samling af fysiske bøger ned til ca. 1/3 af hvad vi havde før. Det har selvsagt givet noget plads og luft da vi har kunne skille os af med den helt store bogreol i stuen.

Herefter tænkte vi jeg, at vi skulle male væggen koksgrå. Det har jeg set mange flotte eksempler på rundt omkring på blogs, instagram mm. Efter et par farveprøver, diskussioner, tanker og mere kiggen på inspiration endte vi dog i en langt mere blå ende af farveskalaen, end jeg på noget tidspunkt havde forestillet mig. Men det er på ingen måde en dårlig ting og vi er alle ret begejstrede for vores nye blå væg herhjemme.

Ved at rydde ud og sælge ud er der også blevet plads til et par ny-investeringer som vi pt. går og afventer med længsel (de næste 8 uger…!).


12

  • Mie

    Ja ikke 😉 og tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig lækker farve 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tak! Vicki – glæder mig også til at se mere af, når I skal til at indrette jer i jeres nye hus 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tak – ja det giver noget plads og luft at skille sig af med sådan en hel bogsamling og det er jeg faktisk også blevet rigtig glad for at vi har gjort 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Ja synes også den matcher træfarven rigtig, rigtig godt og som Jesper sagde, så ville der nok blive for meget bare grå/hvid/sort med en grå væg og så det grå-mønstrede tapet i køkkenet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Ja det gør det og det synes jeg også en så fin døråbning fortjener, det fremhæver ligesom den stil lejligheden er bygget i, synes jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tak! Og ja det giver en hvis ro, vi er simpelthen blevet så glade for den og glæder os nu bare til at få det sidste helt på plads også 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser rigtig fint ud:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fin baggrund …Jeg var også ked af at skulle aflevere en masse bøger engang, men nu har jeg stort set kun fagbøger tilbage, skønlitteratur låner jeg eller downloader, nå ja, det er også lån via biblio …

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vildt flot farve! Kan faktisk bedre lide den end den grå, og den står godt til jeres gulve 🙂 glæder mig til at følge med….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke spændende. Den farvede væg får virkelig døren til at poppe frem med den hvide dørkarm. Glæder mig til at se, hvor I ender og hvad det hemmelige nyindkøb er 🙂 God weekend… /Anne-Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det altså flot, den blå væg giver (i mine øjne) ro i rummet :-)Kh Jette

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skip*Hop zoo give away